Indiansk perlearbejde

Indiansk perlearbejde kan laves på mange forskellige måder og nogle stammer bruger mest én teknik, mens andre stammer foretrækker en anden. Denne artikel giver en kort gennemgang af de mest almindelige teknikker og materialer, der bruges til at lave en moderne indiansk powwow-dansedragt.

Oversigt over syteknikker





Lazy stitch / Lane stitch

Denne teknik bruges til at lave buer af perler i lange vandrette eller lodrette baner. Man kan bruge en enkelt bane alene som en dekorativ bort eller man kan dække et større område med mange rækker af baner. Lazy stitch bruges af mange stammer, især af Lakota/Sioux-indianerne som bruger vandrette baner af lazy stitch på næsten al deres perlearbejde. Lazy stitch bruges på fuldt eller delvist perlebroderede mokkasiner, leggings, skindkjoler, lændeklæder, manchetter, veste, bælter, tasker m.m.

Syteknikken er ganske enkel. Man bruger én tråd og én nål, hvor man trækker et antal perler på snoren så de danner en flad bue (perlerne må ikke ligge helt flat på underlaget). Mht. nål anbefales det at bruge den korte type (Sharps) da de lange, tynde nåle vil knække. Antallet af perler ligger som regel på 7-10 per bue, afhænging af mønsteret og størrelsen på perlerne. I dag sys det meste perlearbejde på kanvas eller voksdug, og her syr man hele vejen igennem underlaget. Syr man mokkasiner på tykt hjorteskind, kan man nøjes med at stikke nålen gennem det øverste lag af skindet, istedet for at skulle stikke helt igennem underlaget. Dog holder perlearbejdet bedre, når man stikker nålen hele vejen gennem skindet. Før man skal til at sy, er det en god idé at tegne hjælpestreger på underlaget, så banerne kommer til at ligge lige. Bredden af banerne afgøres af antallet af perler og perlernes størrelse. Mønsteret tegnes som regel på et separat stykke papir, og man tegner blot hjælpelinier på underlaget til at angive midten af mønsteret. Det anbefales at begynde i midten af mønsteret og arbejde udad til begge sider.







Appliqué stitch / Overlay stitch

Denne teknik fastgør perlerne fladt på underlaget og perlerækkerne kan placeres i cirkler, vandret, lodret eller på skrå. Dette giver mange muligheder for at lave komplicerede mønstre såsom dyr, blomster og rosetter, og teknikken er velegnet til små smykker som hårspænder, hair ties, ørenringe osv. Appliqué stitch anvendes af alle stammer til rosetter og hårsmykker. Desuden bruger mange stammer denne teknik til al deres perlearbejde på mokkasiner, leggings, skindkjoler, lændeklæder, veste, bælter, tasker m.m. (bl.a. Crow, Blackfoot, Chippewa, Cree). Lakota/Sioux-indianerne kombinerer af og til Applique stitch og Lazy stitch, idet de bruger den første teknik til at brodere f.eks. en hjort, hvorefter de udfylder baggrunden med baner af Lazy stitch.

Syteknikken kræver to nåle med hver sin tråd - den ene tråd bruges til at trække perlerne på, den anden tråd bruges til at fastgøre perlerækkerne ved at lægge et sting på tværs af den første tråd hver gang der tilføjes to perler til rækken (sy altid ned mellem to perler og aldrig mere en to, for så kommer perlerne til at bule op og ligge ujævnt). Før man skal til at sy, er det en god idé at tegne hjælpestreger på underlaget, så rækkerne kommer til at ligge lige. Laver man en rosette, er det en god idet at inddele cirklen i mindst otte "lagkageformede" dele. Hver gang man har afsluttet en omgang, sys igennem den første perle igen, for at afslutte cirklen pænt, og nålen stikkes end gennem underlagt og op, der for næste omgang skal begynde. Syr man et dyr eller en blomst, er det en fordel at tegne mønsteret direkte på underlaget. Ellers kan man som regel nøjes med at tegne mønsteret på et separat stykke papir. Ved mønstre som dyr og blomster, vil man se at rækkerne af perler ligger med forskellige vinkler, f.eks. vil bladene på en blomst blive syet med rækker på kryds og tværs så de følger mønsteret, men selve bagrunden vil være udfyldt af lodrette eller vandrette rækker af perler.






Kantsting

Kanten på rosetter, hårspænder, hair ties og lignende afsluttes med kantsting, som både udsmykker kanten og syr de forskellige lag sammen på samme tid. Man bruger én nål og én tråd og syr ned igennem en perle, gennem kantens lag og op igen gennem den samme perle. Grundmønsteret med én op og én hen er vist til venstre. Man kan variere mønsteret med flere perler og flere farver, en række eksempler er vist nedenfor. Det sidste eksempel viser lazy stitch brugt som kantsting.














Gourd stitch / Peyote stitch

Gourd stitch bruges til at dekorere runde genstande såsom nøgleringe, dansestave, ender på fjer, håndtag på vifter osv. Det er også muligt at dekorere hele viftens håndtag inklusiv den brede, flade del med gourd stitch. Gourd stitch bruges af alle stammer, men især af stammer fra den sydlige prærie (Southern Style). Hos bl.a. Sioux/Lakota-indianerne er den traditionelle måde at dekorere runde genstande ganske enkelt at sno en række perler som en spiral omkring genstanden. Gourd stitch er noget mere kompliceret, men når man først får startet rigtigt, er det meget nemt.

Når man skal til at sy gourd stitch, skal man først finde ud af, hvor mange perler man skal bruge for at udfylde omkredsen på emnet. Det gør man ved at trække et antal perler på en snor og vikle perlerækken omkring emnet til antallet af perler passer. Herefter skal man udføre et lille regnestykke dels for at bestemme, hvor mange perler man skal starte med og dels for at sikre, at antallet af perler kan deles med tallet 4 (så er det nemmere at lave mønstre). Her er et eksempel:

Vi siger at antallet af perler i omkredsen er 26 stk.
Gang tallet med 2 og dividér med 3. Rund op til det nærmeste lige tal, som kan deles med 4. Eksempel: 26 * 2/3 = 17,3.
Der rundes op til 20, da 4 går op i 20.
(hvis man syr med store perler, skal man måske runde ned til 16 istedet. Men med små størrelser som 12/o og 13/o kan man sagtens runde op). Mht. nål anbefales det at bruge den lange tynde type.

Tallet 20 angiver det antal perler, man skal starte med. Træk 20 perler på tråden og fastgør den ene ende enten med en lille knude eller ved at sno tråden nogle gange omkring emnet, der hvor det vil blive dækket af perlerne. Før nu nålen igennem de 2 første perler på snoren og stram tråden. Træk 1 ny perle på tråden, spring over en perle og før nålen igennem den næste. Fortsæt på samme måde hele vejen rundt. Når man er kommet tilbage hvor omgangen startede, skal man igen føre nålen igennem 2 perler for at kunne starte korrekt på næste omgang.

Når den første runde er gjort færdig, er det vigtigt at skubbe perlerne rigtigt på plads, før man går videre. Perlerne skal skubbes på plads, så de ligger tre og tre lidt på skrå, som vist på illustrationen til venstre.

Herefter fortsætter man med at trække 1 ny perle på og springe 1 perle over. Hver gang en omgang er færdig, skal man huske at føre nålen igennem 2 perler for at starte korrekt på næste omgang.

Hvis du gerne vil vide mere om hvordan man tager ud når man skal perlebrodere den brede, flade del af et viftehåndtag, eller hvis du vil vide mere om andre typer af Gourd stitch (Comanche eller Brickwork style og Chevron style) anbefales det at anskaffe:
Whispering Wind Magazine: Craft Edition Annual #3, ISSN:1043-917X. Den er fra 1990 men kan stadig købes, bl.a. her (se under Craft Annuals).





Perlevævning (Loom beadwork)

Perlevævning bruges især af de mandlige Grass-dansere og Fancy-dansere til f.eks. pandebånd og bælter. Perlevævning kan også bruges til at lave små rektangulære hårspænder.

Perlevævning kræver en lille perlevæv, hvor man spænder et antal tynde tråde på langs så de giver plads til det antal perler man ønsker i bredden på det færdige perlearbejde. Det anbefales at bruge bomuldstråd til de langsgående tråde, da bomuldstråd ikke er så elastisk som nylontråd. Men den tværgående tråd bør være en nylontråd. Herefter trækker man perler på en snor, der har en nål i hver ende. Det anbefales at bruge den lange smalle type nål. Perlerne fastgøres ved at man syr på tværs med den ene snor under og den anden snor over trådene på langs. Det er en god idé at forstærke yderkanterne ved at medtage to af de lange tråde i hver side istedet for en. Når man er færdig med sit arbejde, sætter man et stykke tape i hver ende for at holde på trådene, før man klipper dem fri af perlevæven. Sørg for at have nogle lange tråde i enderne så man har nok til at få fastgjort dem så de ikke går op. Det færdige perlevævede stykke sys som regel på en bagbeklædning af stof og kantes enten med kantsting eller med kantbånd.


Materialer
Syunderlag I gamle dage blev indiansk perlearbejde oftest syet direkte på skind, men da skind er et elastisk og forholdsvis dyrt materiale, er indianerne gået over til at bruge materialer der giver et mere fast underlag, der ikke krymper eller giver sig, og som er billigere at anskaffe. Mokkasiner er en af de få dragtdele, hvor perlerne stadig sys direkte på hjorteskind. Skindkjoler og leggings, der er delvist perlebroderede med enkelte rækker af perler, får også syet perlerne direkte på skindet.

I dag bruges kraftig lærred/kanvas (.f,eks. cowboybukser) eller voksdug som syunderlag for manchetter, leggings, lændeklæder, tasker, og selv til de fuldt perlebroderede overdele på kvindernes Northern Traditional skindkjoler. Skindfrynserne sys på kanterne bagefter, og det giver den fordel, at man nemt kan sætte nye frynser på, når de gamle bliver slidte og beskidte. Bruger man blåt cowboystof som syunderlag, kan man enten vælge lyst stof eller stryge et stykke hvid vliseline ovenpå (vliseline er et stof med lim på den ene side, udtales fliseline). Kvindernes moderne leggings skal være stive, så de næsten står op af sig selv, og kan med fordel sys på et stykke kraftigt voksdug evt. med et lag kraftigt vliseline på oversiden (man kan ri vliselinen fast på voksdugen, hvis det ikke holder, når man stryger det på). Der findes en type ekstra kraftig vliseline, som er meget velegnet til perlesyning.

Eksempler på moderne materialer til mindre perlesmykker såsom hårspænder og rosetter er plastiklåg (f.eks. Kærgården), vliseline, filt, pap, voksdug, lærred og lign. Vliseline kan med fordel stryges på pap eller voksdug, som giver et godt syunderlag med en pæn overflade, og til slut kan man lime et stykke plastiklåg bagpå til afstivning. Man kan også lime et stykke filt i en bestemt farve på pap eller voksdug, hvis man vil bruge underlagets farve til at fremhæve perlemønsteret.

Når perlearbejdet er færdigt, er det ofte en god ide at forsegle hele bagsiden, og især knuderne, med et lag lim. Limen gør perlearbejdet stift, så det er rigtg godt på rosetter, hårspænder og kvinders moderne leggings. Man skal ikke bruge lim på mokkasiner og andet perlearbejde, der skal forblive blødt og bøjeligt.

Perler

Perler fås i mange farver og størrelser. Perlernes størrelse har numre, og jo højere nummer, jo mindre er perlerne. Perlerne kaldes seed beads og fåes også som cut beads (slebne perler).

De grønlænderperler man kan købe i Danmark svarer til størrelse 9/o og regnes for at være meget store perler, som ikke bruges af indianerne. Størrelserne 11/o og 12/o er de mest almindelige og bruges til mokkasiner, lændeklæder, skindkjoler, leggings, smykker osv. (af og til ser man indianerne bruge 10/o til store arealer med perlearbejde, men de store perler gør mønsteret meget groft).

Størrelse 13/o er mest almindelig som slebne perler (cut beads) og bruges til meget fint perlearbejde, der glimter i lyset (hårspænder, rosetter osv.). Generelt kan siges, at dragter som er Southern Style (Kiowa, Comanche, osv.) altid sys med de glimtende 13/o cut beads. Southern Style perlearbejde er meget fint, men til gengæld er deres dragter kendetegnede ved dekorationer med en enkelt tynd bane af perlebroderi eller med små påsyede rosetter. Dragter som er Northern Style er kendetegnede ved at større felter er helt dækket med perler, og derfor bruger de større perler som 11/o og 12/o.

Disse perler produceres i Europa (F.eks. Tjekkiet og Slovakiet) men det er nemmest at bestille dem hjem fra USA (prøv også hos de danske forhandlere). For det meste sælges perlerne trukket på snor i et bundt kaldet en "hank". Indfarvningen af perlerne kan godt variere, så hvis du skal lave meget perlearbejde og har valgt en baggrundsfarve som ikke er hvid, anbefales det at købe en stor mængde (½-1 kilo) for at sikre den samme indfarvning.

Nåle

Der findes to slags nåle, som er velegnede til perlesyning. Den ene type er kort (sharps) og bruges til appliqué og lazy stitch. Den anden type er meget lang og ekstra tynd (longs) og er velegnet til perlevævning og gourd stitch. Nålene fås i forskellige tykkelser, så sørg for at købe dem så små at de kan gå igennem dine perler (nåle til størrelse 13/o og 12/o kan bruges til det meste).

Tråd

Tråden skal være tynd men stærkere end almindelig sytråd. Det anbefales at købe en tynd nylontråd der er specielt lavet til perlesyning. Undgå tråd af bomuld, da bomuld let bliver slidt over og kan rådne, hvis f.eks. dine mokkasiner bliver fugtige. Det er vigtigt at vokse tråden flere gange med en klump bivoks mens man syr, så den ikke bliver for slidt og trævlet. På den måde vil dit perlearbejde holde længere.