Kvinder: Jingle Dress

Jingle Dress-danserne er nemme at kende på de mange hundrede metalkræmmerhuse, som er syet fast på deres kjoler. Når danserne danser, slår metalkræmmerhusene mod hinanden og frembringer en høj, taktfast og nærmest brusende ringlen. Dansen er yndefuld med meget kontrollerede bevægelser. Dansen fokuserer på føddernes bevægelser, mens overkroppen holdes næsten stille med venstre hånd hvilende på hoften og en vifte i højre hånd (har danseren ingen vifte, hviler begge hænder på hofterne). Jingle Dress-dansen kan sammenlignes med mændenes Grass Dance, idet begge stilarter bruger fødderne til at lave en kombination af bevægelser med den ene fod, som ofte gentages med den anden fod.

Klik for større billede

Jingle Dress-dansen opstod i slutningen af 1800-tallet omkring de store søer på den nordlige prærie hos Ojibway-stammen i staten Minnesota i USA og Anishnabe-stammen (også Ojibway) i Ontario i Canada. I slutningen af 1920'erne blev Jingle Dress-kjolen og -dansen givet til Lakota/Sioux-stammen, hvorfra den bredte sig vestpå til stammer i North Dakota, South Dakota og Montana. Dansen var populær i perioden 1920 til 1950, hvorefter den næsten forsvandt. I midten af 1980'erne fik den en genopblomstring og bredte sig hurtigt via de moderne powwows til alle stammer i USA og Canada. Fra 1980'erne og frem til i dag er Jingle Dress-dansen fortsat den mest populære dansestil blandt især de unge kvinder. De første Jingle Dress kjoler brugte forholdsvis små metalkræmmerhuse, hvorimod de i dag laves af låg fra snustobaksdåser og er noget større. Da Jingle Dress-kjolen begyndte at blive populær i 1980'erne, var lågene fra snustobaksdåser af mærket Copenhagen meget populære. Efter sigende uddelte fabrikanten låg og sponsorerede dansekonkurrencer mod at kategorien skulle hedde "the Copenhagen Jingle Dress". Navnet slog nu aldrig helt igennem, og i dag er kræmmerhuse af mærket Copenhagen mere sjældne, selvom de stadig er meget eftertragtede.

Efter første verdenskrig, i 1920'erne og 1930'erne, begyndte nogle kvinder at sy patronhylstre af messing på deres Jingle Dress-kjoler. Derved ærede de deres mænd, som enten var faldet i krigen eller var veteraner i hæren. Dette kan have været en af årsagerne til, at Jingle Dress-dansen blev populær i denne periode og at den begyndte at brede sig til andre stammer.


Fotos: Devils Lake Sioux Jingle Dress-dansere fra North Dakota fra hhv. ca. 1930, 1935, 1936 og 1949.
Kilde: Whispering Wind Vol.24, No.2.

Drømmekjole med helbredende kræfter
Der findes flere forskellige fortællinger om, hvordan Jingle Dress-dansen opstod. De to mest udbredte fortællinger om Jingle Dress-kjolen beretter begge, at en medicinmand så kjolen i en drøm. En version fortæller om en medicinmand, der havde et barn eller barnebarn, en lille pige, som var meget syg. I en drøm fik han at vide at han skulle lave en bestemt slags kjole - en Jingle Dress - som den lille pige skulle tage på og begynde at danse, og stammen skulle samles og fejre det. Så ville hun blive rask. Da dragten var syet færdig, samledes hele stammen for at danse. Den lille pige var så syg, at hun ikke selv kunne danse, så hun blev båret rundt i dansearenaen af kvinderne. For hver runde fik hun det bedre. Ved den tredje runde kunne hun gå selv og ved den fjerde runde kunne hun danse selv. En anden version beretter at medicinmanden så fire Jingle Dress-dansere i en drøm. Han fik lavet fire dragter som han gav til fire af stammens kvinder som lærte at danse den nye dans. De dansede i fire dage og helbredte den lille pige.

Derfor betragtes Jingle Dress-kjolen som en hellig dragt med helbredende kræfter, og den bliver ofte givet til en danser gennem en drøm. Jingle Dress-danserne danser ofte frem og tilbage i et siksak-mønster, som siges at symbolisere livets vej. Derfor bærer danserne dragten med stor respekt og mange dansere afholder en give-away, når de første gang bærer deres Jingle Dress.


Dragten
Der sidder 300-400 metalkræmmerhuse på en voksen kvindes dragt. Nogle dansere bruger præcis 365 stk. - en for hver dag. Andre foretrækker at bruge seks eller syv rækker af kræmmerhuse på deres kjole (seks repræsenterer verdenshjørnerne inkl. himmel og jord, og syv er et helligt tal). Men generelt er der ikke nogen regler og der er stor frihed mht. design, farver og stoftype. Dog bør kjolen nå ned over knæene og ærmerne ned over albuerne. Man kan ofte se, hvilken stamme en danser kommer fra udfra hendes perlearbejde eller det patchwork mønster, hun syr på sin kjole. Kun Ojibway-stammen er kendetegnet ved selve kjolens snit i form af et stort rundt slag om skuldrene kantet med metalkræmmerhuse - dog kan dansere fra andre stammer også bruge det runde skulderslag. Læggene er blufærdigt dækket af perlebroderede "leggings" med matchende mokkasiner.

De fleste dansere bærer en dusk af ørnedun fastgjort med et spænde bag på hovedet. Håret er pyntet med perlebroderede hårspænder og håret er flettet med fransk fletning. Frisuren varierer med to fletninger som det mest almindelige i dag – tidligere var det mere almindeligt at Jingle Dress-dansere havde en enkelt fletning bagpå ned ad ryggen. Enderne på fletningerne er dekorerede med perlebroderede hårsmykker og frynser af hjorteskind eller silkebånd, og ofte ser man fletninger omviklet af snørebånd eller silkebånd i et krydsende siksak mønster. Om livet bæres et bredt læderbælte, som oftest pyntet med store runde sølvskiver.

Dansene
En Jingle Dress-danser skal kunne beherske de følgende typer danse:
- Jingle Dress Straight Dance
- Side step

Mere information